Helin vil gerne nå til tops – hun vil gerne være rigtig kendt. Men kan hun blive det og samtidig have sig selv med?
I monologen GRWM (Get Ready With Me) gør Helin sig klar til talks, events, værtsjobs, tv og podcasts. Professionelle opgaver, hvor Helins personlige oplevelser og baggrund som ung, minoritetsetnisk kvinde er udgangspunktet for samtalen.
Helin bliver castet til at være sig selv - en rolle, som hun selv former og værdisætter - og hun gør det, selvom hun ved, at det medfører en risiko for at blive fanget i sine egne konturer og reduceret til en endimensionel tegning.
Forestillingen handler om at forstå de aspekter af ens identitet, som kan kapitaliseres - og hvad det har af betydning for ens selvbillede.
*GRWM er et populært TikTok-format, hvor influencere inviterer seeren med ind i deres forberedelser – typisk makeup-rutiner, styling og tøjvalg – ofte ledsaget af en personlig fortælling eller hverdagsrefleksion.
EGENPRODUKTION | MONOLOG
VARIGHED ca. 65 min.
ANBEFALET ALDER 13+
SCENE Foyerscene
HUSKUNSTNER Sofie Diemer
TEKST, ISCENESÆTTELSE Sofie Diemer
TEKST, MEDVIRKENDE, MUSIK Helin Erdem
VOICE OVER Ditte Hansen
SCENOGRAFI Mai Katsume
INSTRUKTØRASSISTENT Hannah Hardy
SKUESPIL-COACH Maria Rich
INSTRUKTØRKONSULENT Sigrid Johannesen
DRAMATURGKONSULENT Johanne Reynberg
PROCESKOORDINATOR Cecilie Ullerup Schmidt
PRODUCENT Aveny-T
CO-PRODUCENT C:NTACT (Forestillingen indgår i et udviklingssamarbejde mellem Aveny-T og C:NTACT med støtte fra Bikubenfonden).
PLAKATFOTO Jasko Bobar
PRESSEBILLEDER Emil Holm
MED STØTTE FRA Axel Muusfeldts Fond, Bikubenfonden, Dansk Tennis Fond, Direktør J. P. Lund og hustru Vilhelmine Bugges Legat, Ebbefos Fonden, Frederiksbergfonden, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat, Spar Nord Fonden, Statens Kunstfond, William Demant Fonden