ÅRSKORT

FORDELE

Fri adgang til alle forestillinger i et år fra ibrugtagningsdato.

*Ved enkelte forestillinger kan der være ekstra betaling.

*Årskortbilletter kan blive udsolgt. Vi opfordrer derfor til, at man booker sin årskortbillet i god tid.

Invitationer til årskortpremierer inkl. en forfriskning i baren.

50% rabat på koncerter.

30% rabat på ledsagerbilletter. 

25% rabat i baren på Aveny-T og gratis filterkaffe.

20% rabat på en fællesbillet til alle Frederiksbergmuseerne (Cisternerne, Storm, Møstings og Bakkehuset).

pris

Årskort voksen 550,00 kr.

Årskort ung (under 25 år) 350,00 kr.

*Prisen stiger til 600/400 kr. fra 1/8 2026. Køb årskortet inden og vælg selv, hvornår det skal gælde fra.

*Har du allerede købt billet til en forestilling, kan du opgradere billetten til et årskort og få billettens pris (op til 250 kr.) i rabat. Skriv til billet@aveny-t.dk eller henvend dig direkte i baren på Aveny-T før/efter forestillingen.

BOOKING

Book årskortbillet til dig selv:

  • Opret bruger / log ind via ‘Min Profil’ øverst på forsiden af www.aveny-t.dk.

  • Hvis dit kort ikke er aktiveret, kan du aktivere det på din profil. 

  • Derefter lukker du fanen med din profil og går ind på den ønskede forestilling under ‘Program’ øverst på hjemmesiden. 

  • Når du trykker ‘Køb billet’ og skal vælge pris på din ønskede plads, kan du nu vælge ‘Årskort-billet voksen’ eller ‘Årskort-billet ung’ samt ledsagerrabat-prisen.  

  • Når du har valgt dine priser, går du videre til betaling af billetterne. 

Book årskortbilletter til flere årskortholdere samtidig:

  • Log ind via ‘Min Profil’ øverst på forsiden af www.aveny-t.dk.

  • Tryk på aktiver årskort øverst.

  • Tast Årskort-ID for hvert enkelt årskort. Dette skal gøres én ad gangen.

  • Luk din profil og find den ønskede forestilling.

  • Vælg det antal billetter du ønsker i alt og vælg årskort-billetpris for hver billet.

  • Gå videre til ‘Gå til betaling’.

  • Nu beder systemet dig om at fordele de enkelte årskort til pladserne, for at systemet kan tælle korrekt i kvoterne.

  • Til sidst trykker du videre og betal, og så skulle alle billetterne gerne sendes til din mail.

Har du brug for hjælp, kan du skrive til billet@aveny-t.dk.

*Vi sætter stor pris på, hvis du husker at annullere din årskortbillet i tilfælde af, at du ikke skal bruge den alligevel. Annulleringen skal ske på din profil, hvor du finder en oversigt over alle dine billetter, når du logger ind.

*Årskortbilletter kan blive udsolgt. Vi opfordrer derfor til, at man booker sin årskortbillet i god tid.

GIV ET ÅRSKORT I GAVE

Du kan give et årskort i gave ved at købe et gavekort på årskortets beløb: Årskort voksen 550,00 kr. / Årskort ung (u. 25 år) 350,00 kr.

Tryk på ‘Gavekort’ øverst til højre (ikke årskort).

Hvis du ønsker en fysisk gave kan du skrive til billet@aveny-t.dk og bestille en gaveæske til afhentning i vores bar efter aftale. I gaveæsken vil man få et fysisk årskort, en guide til indløsning af gavekort samt en guide til booking af billetter med sit årskort.

Guide til indløsning af årskort (når modtageren har fået sit gavekort):

  • Tryk på ‘Køb årskort’.

  • Vælg type årskort og tryk ’læg i kurv’.

  • Tryk ‘indløs gavekort’.

  • Indtast kode på gavekortet og tryk ‘indløs gavekort’.

  • Nu bliver gavekortets beløb trukket fra årskortets beløb.

  • Tryk ‘betal’.