Med udgangspunkt i co-produktionen GRWM skabt af Aveny-T og C:NTACT lanceres en publikation om kunstnerdrevet co-produktion, der både indeholder erfaringsdeling og en hands-on drejebog for bedre co-produktioner. Publikationen er udarbejdet af forsker Cecilie Ullerup Schmidt, der har fulgt arbejdet med GRWM, og hun vil ved denne MorgenTalk dele ud af publikationens hovedpointer.
Derudover deltager også Erik Pold, leder af Udviklingsplatformen for Scenekunst, der bidrager med både egne erfaringer og indsigter fra Udviklingsplatformens egen publikation om co-produktioner mellem det frie felt og institutionsteatre.
Herefter reflekterer vi samlet over, hvordan vi kan forbedre co-produktioner i fremtiden, ligesom der også bliver mulighed for at stille spørgsmål til Cecilie og Erik.
Arrangementet finder sted d. 1. oktober kl. 8.30 – 9.30 på Edison-Scenen, Edisonsvej 10, 1856 Frederiksberg.
Foyeren åbner kl. 8.00, hvor der er mulighed for at få kaffe, the og croissanter. Derudover er det også muligt at få et gratis eksemplar af publikationen til arrangementet.
Det er gratis at deltage, men det kræver en billet.
MED STØTTE FRA Bikubenfonden