Tilbage til Alle begivenheder

KONCERT I KULISSEN: PORTAL PETS

  • Aveny-T Frederiksberg Allé 102 1820, Frederiksberg C Denmark (kort)

Foto: Josefine Seifert

Portal Pets tager dig med ind i et gotisk univers badet i grønt lys, hvor lyrisk følsomhed møder rå og kantede klangflader.

Xenia Xamanek, Emil Palme og Oliver Laumann danner med vokal, bas, guitar og trommer fundamentet for bandets fælles lyd, der henter inspiration fra alt fra grunge og folk til metal og alternativ rock. Med et tekstunivers, der bevæger sig mellem spansk og engelsk, himmelske melodier og hjemsøgende lydlandskaber, inviterer Portal Pets lytteren til et sted, hvor skønhed, sorg og magi eksisterer side om side.

Portal Pets vakte opsigt i København med deres debutkoncert på Den Frie Udstillingsbygning i oktober 2025. Bandets intense liveoptrædener, stærke scenetilstedeværelse og musikalske samspil inviterer publikum ind i et rum, hvor sårbarhed og fællesskab får plads. Deres musik er blevet beskrevet som "vampyrrock", "emo-grunge" og "en sci-fi-solnedgang".

KONCERT | VAMPIRE ROCK

DØRE kl. 19:00
KONCERT
kl. 20:00
VARIGHED ca. 50 min
SCENE Foyerscene
PRIS kr. 110 + gebyr (kan også købes i døren)

MED STØTTE FRA
Statens Kunstfond og Frederiksberg Kommune

Forrige
Forrige
7. oktober

PRINCE CHARMING KOMMER IKKE I DAG

Næste
Næste
19. oktober

ANTIGONE