Foto: Betty Krag
Oplev de to anmelderroste musikere og producere fremføre deres fælles album Falling Into Fall live i scenografien fra To Be Continued.
Med rødder i ambient, folk og eksperimenterende elektronisk musik har duoen med Falling Into Fall skabt et sårbart lydunivers, der kredser om forandring, forgængelighed og skønheden i at give sig hen til det uvisse.
Albummet er formet af det særlige bånd mellem de to musikere. Det blev skabt over to år i en række studier rundt omkring i København - blandt andet på Rytmisk Musikkonservatorium, hvor duoen første gang mødtes, da Frederik var mentor for Emil. Det, der begyndte som en formel mentorrelation, udviklede sig hurtigt til et kreativt fællesskab på tværs af generationer, forankret i nysgerrighed, eksperimenter og en fælles besættelse af musik, der trodser forventningerne.
Som en del af Aveny-T’s Koncert i Kulissen-programrække, indtager duoen den 7. september scenografien fra To Be Continued og giver koncert midt i forestillingens dystopiske kontorlandskab. Bemærk derfor også at koncerten er siddende med begrænsede pladser.
KONCERT | AMBIENT / ELEKTRONISK
DØRE kl. 19:00
KONCERT kl. 20:00
VARIGHED ca. 45 min
SCENE Foyerscene
PRIS kr. 110 + gebyr (kan også købes i døren)
MED STØTTE FRA
Statens Kunstfond og Frederiksberg Kommune