Skuespillerne Jens Jørn Spottag og Ina-Miriam Rosenbaum indtager scenen som henholdsvis Leni Riefenstahl, Hitlers filmskaber nr 1., og dr. Joseph Goebbels, når den anmelderroste og prisvindende forestilling Hitler on The Roof genopstår i en skarpt redigeret version guidet på vej af historiker Christoffer Emil Bruun.
Rhea Lemans tragikomiske tekst med Dr. Joseph Goebbels i centrum bliver altså vakt til live igen, denne gang forvandlet til en iscenesat læsning suppleret af et stærkt lydunivers og videolag af historisk materiale, der garanterer at levere stof til eftertanke.
Aldrig har teksten været mere aktuel og et spejl af den tid, vi lever i lige nu! Derfor vil en særlig gæst hver aften blive inviteret på scenen til en dialog med publikum. En dialog om etik, moral, frygt, politik og verden i dag.
Den oprindelige forestilling havde også Ina-Miriam Rosenbaum i rollen som Dr. Joseph Goebbels. For det modtog hun en Reumert i 2011 for bedste hovedrolle.
GÆSTESPIL│DRAMATIK
VARIGHED Ca. 2 timer og 20 min med lille pause før aftertalk
SPROG Dansk
SCENE Foyerscene
ANBEFALET ALDER 15+
TEKST, ISCENESÆTTELSE Rhea Leman
MEDVIRKENDE Ina-Miriam Rosenbaum, Jens Jørn Spottag samt historiker, journalist Christoffer Emil Bruun som oplæser og moderator af aftertalk
LYDDESIGN Baldur Kampmann
FOTO Marie Willumsen
MED STØTTE FRA Statens Kunstfond (PUS)