Tilbage til Alle begivenheder

ECLIPSE OF THE HEART


  • Aveny-T Frederiksberg Allé 102 1820, Frederiksberg C Denmark (kort)

"Jeg møder dig.
Du lover mig noget, jeg aldrig har haft.
Jeg forelsker mig i alt, hvad du er."

Sådan begynder librettoen i danseforestillingen Eclipse of the Heart, hvor hovedpersonen gradvist trækkes dybere ind i en stadig mørkere relation. Forestillingen er en stærk, visuelt slående og dynamisk dansesolo om hjerte-formørkelse.

Forestillingen tager afsæt i den britiske kriminolog Jane Monckton-Smiths forskning, der identificerer otte forudsigelige trin i en eskalerende voldsspiral, der ofte går forud for partnerdrab.

Gennem de otte trin, følger vi den kvindelige hovedpersons indre dialog imens hendes liv langsomt formørkes. Trin for trin følger vi hende fra den første svimlende forelskelse – til de første tegn på kærestens kontrollerende adfærd, videre gennem den eskalerende vold og frem til, at han dræber hende. Med dansen som omdrejningspunkt stiller forestillingen skarpt på et alvorligt samfundsproblem, både i Danmark og globalt.

Eclipse of the Heart er et ny danseforestilling af koreograf og kunstnerisk leder Nønne Mai Svalholm. Værket er det andet i hendes RED-serie, der baserer sig på forskning om vold mod og drab på kvinder. Soloen danses af de internationalt prisvindende performere Julia B. Laperriére (Canada) og Hilde I. Sandvold (Norge), der skiftevis opfører rollen.

GÆSTESPIL | DANS

VARIGHED 45 min.
ANBEFALET ALDER 12+
SCENE
Foyerscene

KONCEPT, ISCENESÆTTELSE, KOREOGRAFI, LYSDESIGN Nønne Mai Svalholm
LIBRETTO Nønne Mai Svalholm med inspiration af forfatter Ida Marie Hedes prosatekst (2024)
KONSULENT PÅ LIBRETTO Ida Marie Hede
MEDVIRKENDE Julia B. Laperriere, Hilde I. Sandvold
KOMPONIST (Elektronisk komponist) Olga Szymula
KOMPONIST (Korsatser) Matilde Böcher
KOR Fredensborg Slotskirkes Pigekor
DIRIGENT Cille Buch
VIDEO ARTIST Magnus Pind 
KOREOGRAFASSISTENT Lenka Vořechovská
KUNSTNERISK SPARRING Kasper Holten og Marie Dahl
DRAMATURG Maja Munk Johansson 
PRODUCENT Art & About
FOTO Peter Ravnsborg

MED STØTTE FRA
Statens Kunstfond Projektstøtteudvalg, Statens Kunstfond Musikdramatiske Udvalg, Aage og Johanne Louis Hansen Fonden, Augustinus Fonden, William Demant Fonden, Knud Højgaards Fond

Efter hver forestilling er der artist talk med koreograf Nønne Mai Svalholm.

  • Eclipse of the Heart berører temaer som psykisk vold, fysisk vold og partnervold. Forestillingen viser ikke realistiske voldshandlinger, men udforsker temaerne gennem dans, tekst, lyd og et abstrakt, poetisk udtryk.

Forrige
Forrige
25. oktober

LOSE YOURSELF

Næste
Næste
26. november

GENBRUGSJUL MED PLATT-FORM