Tilbage til Alle begivenheder

DRONNING ANNABELL (CPH OPERA FESTIVAL)

  • Aveny-T Frederiksberg Allé 102 1820, Frederiksberg C Denmark (kort)

‘Dronning Annabell’ er en fortælling om virkeligheder, der smelter sammen, om søsterkærlighed og om at være indlagt og pårørende i psykiatrien.

I 2021 fik billedkunstner Faun Vium sin søster Katrine indlagt på psykiatrisk afdeling på Skejby Sygehus. Søsteren oplevede i en psykose sig selv som en karakter, en dronning, fra et af Fauns tidligere værker, og der opstod mellem de to søstre et komplekst og dengang ufrivilligt, kunstnerisk samarbejde, som komponist Amanda Drew siden blev del af.

‘Dronning Annabell’ forener opera, performancekunst og skulptur i en gribende helhedsoplevelse. Skrøbelige papirskulpturer tjener som både scenografi, kostumer og instrumenter for forestillingens tre fremadstormende performere, alt og kontrabassist Thora Kidon Jæger, sopran Freja Højland Høj samt sanger og cellist Amanda Drew. Når kroppe og skulpturer flyttes rundt i en dragende hemmelig koreografi – måske af de syge, måske af plejerne? – opstår en omsorgsfuld og rå treklang performerne imellem. Sammen med brudstykker fra samtaler hører vi de to søstre være sammen lige der, hvor psykosen både føles storslået og uhyggelig.

OBS. årskortholdere kan ikke booke gratis billet til denne forestilling.

gæstepil

OPERA / PERFORMANCE

VARIGHED 60 min. uden pause
SPROG Dansk
SCENE Foyerscene

KONCEPT, IDÉ, ISCENESÆTTELSE Faun Vium
MEDVIRKENDE, KOMPONIST, LYDDESIGNER, CELIST, ALT Amanda Drew
MEDVIRKENDE, SOPRAN Freja Højland Høj
MEDVIRKENDE, KONTRABASSIST, ALT Thora Kidon Jæger
DRAMATURG Karoline Banke 
PRODUCENT Maja Holtze 
KONSULENT Katrine Vium
FOTO Rumle Skafte, Faun Vium, Mads Erichsen

MED STØTTE FRA
Statens Kunstfond, Knud Højgaards Fond, Scenekunstudvalget

TAK TIL
Katrine Vium, S/H Teater, Haut, Metropolis, Hávard Magnussen, Lauritz Thomsen

Forrige
Forrige
20. august

SONGS OLD AND NEW (CPH OPERA FESTIVAL)

Næste
Næste
29. august

VIRGINIA IS FOR LOVERS