Tilbage til Alle begivenheder

TALK: MEMORY LANE PÅ SCENEN

  • Aveny-T Frederiksberg Allé 102 1820, Frederiksberg C Denmark (kort)

Glæd dig til en eftermiddag i nostalgiens tegn, når vi dykker ned i 90’erne og 00’erne - to årtier, der for alvor har gjort comeback. Med afsæt i forestillingen “Nostalgiacore” vil koreograferne Marcus Alexander Roydes og Cecilie Schyth Kjær, tv-vært Anna Lin og kulturjournalist Bodil Skovgaard Nielsen tale om dyrkelsen af lige præcis de årtier. For hvorfor elsker vi at drømme os tilbage til en anden tid? Og kan de mennesker, der svælger i crop tops og lavtaljede bukser, overhovedet huske tiden? Kom og bliv klogere på, om 90/00’er-tidsånden kan sætte vores samtid i et nyt lys.

MARCUS ALEXANDER ROYDES (f. 1995) arbejder som professionel danser mellem Danmark og Tyskland. Han har bl.a. været med i forestillingen “Mørkt forår” på Betty Nansen Teatret og er under CPH STAGE bl.a. aktuel i forestillingen “IT'S SO CUTE I'M GONNA DIE”, som han var nomineret til en Reumert for i 2024.

CECILIE SCHYTH KJÆR (f. 1995) arbejder som professionel danser i Danmark. Hun er aktuel i forestillingen “BIOCOENOSIS” af Beyond Darkness og “Hvad kan den - og hvad skal den?” af Aaben Dans. Sammen Med Marcus Alexander Roydes har hun stiftet teaterforeningen PATCHWORKS, der står bag forestillingen “Nostalgiacore”.

ANNA LIN (f. 1996) er tv-vært og har blandt andet været vært på DR-programmerne “Kender du typen” og “Døm vores forhold”. Hun har lavet personlige programmer om klima med “Den grønne optur” og om unges trivsel med “Anna Lin har det fint”. I 2025 er hun blevet vært på TV2-nyhedspodcasten “Dato”.  

BODIL SKOVGAARD NIELSEN (f. 1995) er kulturjournalist på Dagbladet Information. Her skriver hun om alt fra tendenser indenfor populærkultur til kunst samt fungerer som litteraturanmelder.  

EVENT // CPH STAGE

VARIGHED 45 min.
SPROG
Dansk
FOREGÅR Foyerscene
PRIS Gratis, ingen tilmelding

PROGRAM 
13-14.05: Forestillingen Nostalgiacore
14.15-15.00: Talk

 
Forrige
Forrige
22. maj

KARAOKEAFTEN EFTER THE BLIND DATE

Næste
Næste
27. maj

STOL