Tilbage til alle begivenheder

16:29 (CPH STAGE)


  • Aveny-T Frederiksberg Allé 102 1820, Frederiksberg C Denmark (kort)

Foto: Issam Talib 

Flere end tusind mennesker ser med klokken 16:29, da 19-årige Océane springer ud foran et tog og live-streamer sit selvmord.

Océane er en helt almindelig pige, der lytter til popmusik, smiler og laver jokes på sine stories, og lægger perfekte skygger på sin næse, der får hende til at ligne Taylor Swift. 

Men nedenunder normaliteten er Océanes forhold til virkeligheden ved at krakelere. Inden hun hopper ud foran toget, fortæller hun i en livestream hendes publikum om hvorfor. 

En stærk, uhyggelig, og til tider smuk enetale, der nøgternt dissekerer det samfund, Océane ikke vil leve i. 

Forestillingen taler ind i en stigende tendens, hvor europæiske unges identitetsforvirring fører til, at de tager fatale livsvalg i håbet om forandring: Med et ben i en trøstesløs virkelighed og et andet i den digitale verdens uendelige, glitrende muligheder. 

16:29 er inspireret af Océanes online-enetale, men også et månedlangt ophold i forstadsbyen Egly, hvor Océane begik selvmord på byens togstation. Her har dramatikerens samtaler med levende unge kvinder på hendes alder, løftet teksten ind i at blive et større generationsportræt. 

GÆSTESPIL│NYSKREVET DRAMATIK

VARIGHED 60 min.
SPROG Dansk
SCENE Store Scene
ANBEFALET ALDER 15+

TEKST, ISCENESÆTTELSE Anna Malzer 
MEDVIRKENDE Nana Morks
LYSDESIGN Mads Exkert
LYDDESIGN Nanna Schleimann 
PRODUCENT Mungo Park

 
Forrige
Forrige
5. juni

__PLEX (CPH STAGE)

Næste
Næste
17. juni

BLUE