OPEN CALLS

  • Aveny-T ansætter hvert andet år en huskunstner, der i løbet af sin sæson skaber to forestillinger: Et mindre format til Foyerscenen og en større musikdramatisk produktion til Store Scene.

    Der er ansat et kunstnerisk råd, der hjælper direktøren med at udvælge huskunstneren efter et open call. Huskunstneren tiltræder det kunstneriske råd, når sæsonen er slut, og det ældste medlem træder ud.

    Det kunstneriske råd består pt. af sceneinstruktørerne Emil Rostrup, Signe Hørmann Sørensen og skuespiller Magnus Haugaard.

    NÆSTE OPEN CALL FOR HUSKUNSTNERSÆSONEN 27/28 ÅBNER DEN 20. MARTS 2026.

    Tilmeld nyhedsbrev og få mere info løbende.

  • Aveny-T er en åben scene centralt på Frederiksberg, der udvikler, producerer og præsenterer forestillinger på tværs af scenekunstens genrer og formater. Som en del af Statens Kunstfonds Musikdramatiske Netværk i 2026/2027 tilbyder vi gratis prøvefaciliteter og professionel sparring til udvalgte projekter, der arbejder tværæstetisk med musik og scenekunst – udvalgt efter et open call og/eller ved relevante henvendelser.

    Aveny-T råder over en stor scene (400 pladser), en mindre foyerscene (50-80 pladser), prøvesal, mødelokale og produktionsfaciliteter.

    Vi producerer årligt to egenproduktioner, to-tre co-produktioner, lægger scene til 20-30 gæstespil og lejer scenerne ud fx til festivaller som Copenhagen Operafestival og Det Frie Felts Festival. Vi afholder også mindst 10 koncerter årligt under konceptet Koncert i Kulissen.

    Tilmeld nyhedsbrev og få info om kommende open calls.