Velkommen

Kærlighed til publikum

Kærlighed til teatret

Kærlighed som tema

Velkommen til en ny sæson i kærlighedens tegn. I en tid, hvor der graves grøfter og sås splid, sætter vi fokus på det menneskelige og på forståelsen af os selv som mennesker. I kærligheden afspejles alt – fra usikkerhed, hengivelse, erotik, drømme og smerte. Fra himmelske til bristede illusioner. I kærligheden findes det smukkeste og det grimmeste. Sjæl og krop fanget i ét ord.

Vi tilbyder tre forestillinger.
Fra troen på, at kærlighed overvinder alt i Nøddeknækkeren
til at verden styrter i grus for
at genopstå på ny i Sylfiden
til tre af Danmarks bedste
filminstruktørers svar på fænomenet kærlighed.
Det er Aveny-T’s bud på
vedkommende og menneskeligt
teater lige her og nu.

Vi har samlet et hold af nye
og spændende konstellationer
som backing og integreret
dem med skuespillere og dansere
fra alle fem verdensdele.

Teater på Aveny-T vil altid handle om menneskelige relationer sat op imod det samfund, som publikum er en del af. Aveny-T er og vil fortsat være det teater, der påtager sig nyudviklingen af især ny dansk scenekunst, og hvor nye tanker og idéer afprøves.

Velkommen til 2006/07

Med kærlig hilsen
Jon Stephensen
Teaterchef