|
"Ole Bornedal og Jon Stephensen
har givet mig en idé til en forestil-
ling, som de har bedt mig forløse
til Aveny-T: Seks døende mænd,
én sygeplejerske, en nat på
Rigshospitalets kræftafdeling.
Idéen om forestillingen består
nu af fem døende mænd, én
sygeplejerske og en kvinde,
der er "alles kvinde". Den kvinde,
der i hver af mændenes liv har
haft afgørende betydning. Hun
spilles af den samme skuespiller
og stykket foregår på to planer -
et nu & da. De afgørende
øjeblikke med konen, elskerinden,
søsteren, veninden - det, der
var. Og nuet - den enkle og
fortløbende historie - om denne
ene nat.
Selve emnet er en udfording,
der må være ligeså mange måder
at dø, som vi er mennesker.
Jeg vil forsøge at beskrive angst,
taknemmelighed, fortrydelse,
smerte og det særlige venskab,
der opstår mellem fanger,
gidsler... her: patienter.
Hvordan omgås vi det største
uden gudstro?
Lindrer troen, hvis du har den?
Hvad hvis man har den, men
mister den tilsidst. Og er det for
nogen først da, troen på noget
større end "os" er mulig.
Jeg håber at skrive et stykke,
der kalder på sorgen... men også
prosaiske øjeblikke af erkendelse,
lettelse og latter."
Venlig hilsen Nikoline Werdelin
|
 |
HANDLING: Natten har sænket
sig over Blegdamsvej. På afdeling
5041 ligger fem mænd på en stue.
En sygeplejerske våger.
Én efter én vågner de og taler
om kvinderne, sejrene, tabene
og sorgen over at skulle afsted.
Lever lidt af deres liv igen.
De skændes, griner og slås med
puder. Da solens første stråler
rammer træerne i Fælledparken,
er nogen holdt op med at gøre
modstand. Boblerne i Bækken
er et stykke om der, hvor vi alle
befinder os. Mellem liv og død.
|
